Dette er dødsannoncen for
Vivi Hesselvig
Madsen. Annoncen blev indrykket i Ikast Avis d.
14/10/2026.
Tænd et lys for Vivi Hesselvig
Madsen
Marcel Kiffen
Kære Charlotte, Chris, Claus, Marianne, Daniel, Andreas og Amalie,
I kender mig sandsynligvis ikke personligt. Måske har jeg mødt en af jer, da jeg så Vivi igen for nogle år siden.
Vivi og jeg oplevede en vidunderlig sommerforelskelse i Silkeborg, da vi var unge, for rigtig mange år siden. En kærlighed, som trods alle de år, der er gået, og de forskellige veje, vores liv har taget, altid har haft en helt særlig plads i mit hjerte.
For nogle år siden fandt vi hinanden igen. Og selvom vi begge havde levet et helt liv siden dengang, føltes det, som om det særlige bånd mellem os aldrig helt var forsvundet. Jeg tror og føler, at vi begge havde det sådan.
Siden da havde vi jævnligt kontakt via WhatsApp. Vi delte minder, fortalte hinanden om vores liv og fik begge lov til at opleve den store glæde ved at blive bedsteforældre. Også den lykke delte vi med hinanden.
Jeg havde fortalt Vivi, at jeg i hvert fald ville vende tilbage til Silkeborg i 2028. Til det sted, hvor det hele begyndte for os. Jeg havde håbet, at vi kunne mødes igen.
Jeg vidste, at Vivi var syg, men jeg blev ved med at håbe og tro på, at det nok skulle gå godt. Da hun ikke længere svarede på mine sidste beskeder på WhatsApp, begyndte jeg at blive bekymret. Til sidst søgte jeg på internettet, fordi jeg frygtede det værste.
Med dyb sorg fandt jeg ud af, at Vivi var gået bort den 7. oktober.
Det gør mig utrolig ondt, at hun ikke er her længere. At vi aldrig mere kommer til at tale sammen, og at det møde i Silkeborg, som jeg havde glædet mig til, aldrig bliver til noget.
Jeg ville gerne fortælle jer dette, fordi I skal vide, at Vivi også langt uden for sin nærmeste omgangskreds har efterladt et uudsletteligt indtryk. Nogle mennesker kommer ind i ens liv og bliver der for altid, uanset hvor mange år der går, eller hvor langt man er fra hinanden.
For mig var og vil Vivi altid være sådan et menneske.
Jeg ønsker jer alle rigtig meget styrke i denne svære tid og sender jer min dybeste medfølelse.
Og når jeg en dag vender tilbage til Silkeborg, vil jeg med et smil og en tåre tænke tilbage på den helt særlige tid, vi delte for så mange år siden.
Vivi vil for altid have en helt særlig plads i mit hjerte.
Med de varmeste hilsner og min dybeste medfølelse,
Marcel Kiffen
[email protected]
Kære Charlotte, Chris, Claus, Marianne, Daniel, Andreas og Amalie, I kender mig sandsynligvis ikke personligt. Måske har jeg mødt en af jer, da jeg så Vivi igen for nogle år siden. Vivi og jeg oplevede en vidunderlig sommerforelskelse i Silkeborg, da vi var unge, for rigtig mange år siden. En kærlighed, som trods alle de år, der er gået, og de forskellige veje, vores liv har taget, altid har haft en helt særlig plads i mit hjerte. For nogle år siden fandt vi hinanden igen. Og selvom vi begge havde levet et helt liv siden dengang, føltes det, som om det særlige bånd mellem os aldrig helt var forsvundet. Jeg tror og føler, at vi begge havde det sådan. Siden da havde vi jævnligt kontakt via WhatsApp. Vi delte minder, fortalte hinanden om vores liv og fik begge lov til at opleve den store glæde ved at blive bedsteforældre. Også den lykke delte vi med hinanden. Jeg havde fortalt Vivi, at jeg i hvert fald ville vende tilbage til Silkeborg i 2028. Til det sted, hvor det hele begyndte for os. Jeg havde håbet, at vi kunne mødes igen. Jeg vidste, at Vivi var syg, men jeg blev ved med at håbe og tro på, at det nok skulle gå godt. Da hun ikke længere svarede på mine sidste beskeder på WhatsApp, begyndte jeg at blive bekymret. Til sidst søgte jeg på internettet, fordi jeg frygtede det værste. Med dyb sorg fandt jeg ud af, at Vivi var gået bort den 7. oktober. Det gør mig utrolig ondt, at hun ikke er her længere. At vi aldrig mere kommer til at tale sammen, og at det møde i Silkeborg, som jeg havde glædet mig til, aldrig bliver til noget. Jeg ville gerne fortælle jer dette, fordi I skal vide, at Vivi også langt uden for sin nærmeste omgangskreds har efterladt et uudsletteligt indtryk. Nogle mennesker kommer ind i ens liv og bliver der for altid, uanset hvor mange år der går, eller hvor langt man er fra hinanden. For mig var og vil Vivi altid være sådan et menneske. Jeg ønsker jer alle rigtig meget styrke i denne svære tid og sender jer min dybeste medfølelse. Og når jeg en dag vender tilbage til Silkeborg, vil jeg med et smil og en tåre tænke tilbage på den helt særlige tid, vi delte for så mange år siden. Vivi vil for altid have en helt særlig plads i mit hjerte. Med de varmeste hilsner og min dybeste medfølelse, Marcel Kiffen [email protected]