Tak for den gave jeg fik, ved at I tog jer af mig som lille pige I Langå i forbindelse med min mors sygdom og død. Da min far, Elius Andersen, således stod alene med sin 2-årige datter, var det jer, der trådte til. Det er helt tilbage til 1959, men jeg vil altid være dybt taknemmelig for, at I åbnede jeres hjem for mig. Jeg er glad for, at jeg som voksen har besøgt jer med mand og lille søn. Hvil i fred❤ Kærligst Kirsten