Kære mormor Du har på alle måder efterladt et stort tomrum. Hvem skal nu synge skålesange til vores fester? Hvem skal nu fylde rummet med høj latter og hvem skal nu fortælle vores barndomshistorier, så man blev helt i tvivl om hvad der var virkeligt og hvad du havde digtet i løbet af årene. Hver gang du fortalte en historie blev der lige pyntet lidt på den. Hvor skal man nu drage hen for at få et kram og et kærligt, men bestemt ord på vejen. Hvor skal man nu tage hen for at snakke politik og grine af vores politikere? Du vil altid være i mine tanker og jeg vil aldrig glemme dig mormor. Knus Emil